Snabb och kort fråga.
Vad är räffelstigningen på ett Wredes?
Wredes
Moderatorer: Trond Åsly, PerN
-
leffe
- Inlägg: 41
- Blev medlem: 23 sep 2003, 09:44
Re: Wredes
Om jag kommer ihåg rätt...
Så är det 1 varv på 42 eller 44".
Kan ta och mäta på bössan hemma
// Leffe
Så är det 1 varv på 42 eller 44".
Kan ta och mäta på bössan hemma
// Leffe
In reloaders hell, an other 0.01 grain or not?
- Øyvind F.
- Inlägg: 49
- Blev medlem: 18 aug 2005, 19:03
- Ort: Norge
Re: Wredes
1:38" (samme som Remington-geværet Modell 1867)
Øyvind F.
Klikk her for å lese mer om From Musket to Metallic Cartridge – min nye bok om svartkruttskyting.
Klikk her for å lese mer om From Musket to Metallic Cartridge – min nye bok om svartkruttskyting.
-
m/1845
- Inlägg: 65
- Blev medlem: 20 mar 2005, 23:40
Re: Wredes
I boken svenska arméns eldhandvapen förr och nu av Josef Alm står det att geväret m/1860 (Wredesgeväret) har en räffelstigning på 112,8 cm = 44,4 tum
I Jochnicks handgevärslära, andra upplagan 1863, står det att m/1860 har en räffelstigning på 38 d.t. (Decimaltum = 29,69 mm) = 112,8 cm = 44,4 tum
I Jochnicks handgevärslära, andra upplagan 1863, står det att m/1860 har en räffelstigning på 38 d.t. (Decimaltum = 29,69 mm) = 112,8 cm = 44,4 tum
- Øyvind F.
- Inlägg: 49
- Blev medlem: 18 aug 2005, 19:03
- Ort: Norge
Re: Wredes
Jeg husket det som at Remington-geværets og Wredes-geværets stigning var identisk. Det er feil.
Jeg har tilgang på Betænkning fra den norsk-svenske- Geværkommission af 1866/67, datert 12. april 1867. Der står det at det svenske M/1860 har en stigning på 98 kalibre eller 40 desimale svenske tommer på en omgang. I engelske tommer blir dette da 1:47". Det norske M/1860, altså 4 linjers kammerladningsgevær Modell 1860, hadde en riflestigning på kun 71 kalibre (1:33" (engelsk mål)).
Det var opprinnelig tenkt at Remington-geværet skulle ha samme stigning som Wredes gevær. Dette fant man imidlertid ut at var lite hensiktsmessig, da kruttladningen ble såpass redusert i de nye geværene. Wredes-geværet hadde dessuten den «Største Riflestigning, hvorom der kan blive Tale», spesielt om en sammenlignet med de nyeste utenlandske geværer og det norske kammerladningsgeværet. Remington-geværet fikk derfor en stigning på én omdreining på 80 kalibre (31 norske desimale tommer), det vil si 1:38" (engelsk mål).
Det ser derfor ut til at Jochnick og geværkommisjonen av 1866/67 ikke er helt enige. Alm har nok sine tall fra Jochnick.
Jeg har tilgang på Betænkning fra den norsk-svenske- Geværkommission af 1866/67, datert 12. april 1867. Der står det at det svenske M/1860 har en stigning på 98 kalibre eller 40 desimale svenske tommer på en omgang. I engelske tommer blir dette da 1:47". Det norske M/1860, altså 4 linjers kammerladningsgevær Modell 1860, hadde en riflestigning på kun 71 kalibre (1:33" (engelsk mål)).
Det var opprinnelig tenkt at Remington-geværet skulle ha samme stigning som Wredes gevær. Dette fant man imidlertid ut at var lite hensiktsmessig, da kruttladningen ble såpass redusert i de nye geværene. Wredes-geværet hadde dessuten den «Største Riflestigning, hvorom der kan blive Tale», spesielt om en sammenlignet med de nyeste utenlandske geværer og det norske kammerladningsgeværet. Remington-geværet fikk derfor en stigning på én omdreining på 80 kalibre (31 norske desimale tommer), det vil si 1:38" (engelsk mål).
Det ser derfor ut til at Jochnick og geværkommisjonen av 1866/67 ikke er helt enige. Alm har nok sine tall fra Jochnick.
Øyvind F.
Klikk her for å lese mer om From Musket to Metallic Cartridge – min nye bok om svartkruttskyting.
Klikk her for å lese mer om From Musket to Metallic Cartridge – min nye bok om svartkruttskyting.




